Fyri at hoyra okkara poddvarp, mást tú vera limur. Melda teg til her
Sesong 1
  • 6. Skibet er ladet med krudt 

    10. january 2025

    Afslutning på sæson 1: Endelig har Frederikke Ingemann fået fat i prins Henriks soldaterpapirer. Nu kan vi se, hvor i Algeriet han gjorde tjeneste – og hvornår. I den franske hærs arkiver i Vincennes får Frederikke Ingemann adgang til arkivkasser fra krigen i Algeriet, og nu gælder det om at finde det papirspor, som prins Henrik har efterladt sig. Samtidig kommer det frem, at Prins Henrik har spillet klaver for en berygtet fransk torturgeneral.

  • 5. Det Tredje Kontor for Menneskelige Problemer

    03. january 2025

    Træd varsomt! Sådan lyder rådet fra to franske Algier-veteraner, der giver deres besyv med om prins Henriks rolle i den blodige og beskidte krig i Algeriet. Begge er af den opfattelse, at prins Henrik ikke var nogen almindelig værnepligtig, og i baggrunden spøger det berygtede torturcenter gården Ameziane, som lå ved den by i Algeriet, hvor prins Henrik var udstationeret.

  • 4. Pandoras Æske

    27. december 2024

    Der er flere ledetråde, som kan føre Mads Brügger og Frederikke Ingemann på sporet af prins Henriks gerninger under Algierkrigen. Især hans militære papirer og hans tidligere soldaterkammerater er interessante og kan måske lette på låget på Pandoras Æske.

  • 3. Constantine Tur/Tortur

    20. december 2024

    En fransk historiker, som har brugt store dele af sit liv på at forske i Algier-krigen, leder Frederikke Ingemann og Mads Brügger videre på sporet af prins Henriks fortid som soldat. Er hans egenfortælling om krigen en klichéfyldt bortforklaring eller en rygende pistol?

  • 2. Det Andet Kontor

    20. december 2024

    I biografien om prins Henrik fra 1996 fylder hans tid i krigen i Algeriet forbavsende lidt. Men en stak gamle kassettebånd med mange timers interview med prins Henrik fortæller en historie om hans tid i den franske militære efterretningstjeneste – var prins Henrik spion?

  • 2. Bonus: “Hvis du dræber en mand, skal du gøre det ordentligt”

    20. december 2024

    På gamle kassettebånd fortæller prins Henrik om sine oplevelser med at blive soldat og tjene på fransk side i den brutale Algierkrig, der varede fra 1954-1962. Båndene er blevet oversat og sammenklippet af Frihedsbrevet og er oplæst på dansk af skuespilleren Tommy Kenter.

  • 1. En stemme fra graven

    20. december 2024

    En ung fransk soldat bevæger sig igennem en lille landsby i Algeriet. Foran ham åbenbarer krigens rædsler sig. Mænd, kvinder og børn med halsene skåret over, hele landsbyen er raseret af franskmændene. Den unge soldat er prins Henrik, faren til Danmarks nye konge.   Mads Brügger og Frederikke Ingemann begår det første spadestik i en hidtil ukendt fortælling om prins Henriks deltagelse i krigen i Algeriet – en dybt tabuiseret krig, der involverer systematiseret tortur.

Sesong 2
  • 3. Soldaterkammerater

    10. april 2025

    Talte Prins Henrik nogensinde med sine nære venner om krigen i Algeriet? Erhvervsmanden Fritz Schur siger nej; han talte aldrig om det. Det samme siger racerkøreren Sven Engstrøm, som sejlede med prinsen. Med i studiet er tidligere forsvarsminister Hans Engell, som engang sad med Prins Henrik på bagsædet af en blødt duvende Mercedes, og her spurgte han prinsen om krigen i Algeriet. 

  • 2. Den franske forbindelse

    04. april 2025

    Frederikke Ingemann har været i Paris og vender hjem med hidtil ukendt viden om krigen i Algeriet. Det viser sig, at den franske hær i høj grad gjorde brug af kemiske våben under krigen i Algeriet – hvor prins Henrik jo som bekendt tjente som soldat. 

  • 1. Mellemregninger

    28. march 2025

    Sæson 2 af jagten på, hvad prins Henrik foretog sig under den blodige og beskidte krig i Algeriet, tager sin begyndelse. Hurtigt går det op for Mads Brügger og Frederikke Ingemann, at de jager et spøgelse. For prins Henriks navn er meget svært at spore i arkiverne. Skjuler franskmændene noget, og er der fiflet med de gamle rapporter?