Fyri at hoyra okkara poddvarp, mást tú vera limur. Melda teg til her
Sesong 1
  • 1. Bånd 1: “Der er et menneske gemt i mig, der angrer”

    11. june 2025

    “Jeg er et reflekteret og ansvarsbevidst menneske, som vil gøre Danmark til et bedre sted,” siger Amira Smajic. I dette indledende interview hører vi lidt om Amira Smajics bevæggrunde og motiver for at ville stille sig frem, og så tager vi tilbage til barndomsbyen i Bosnien, hvor hun voksede op med en far, der ligner Tom Cruise, og en mor, som med det samme tører læbestiften af, når hun er færdig med at være fin.

  • 2. Bånd 2: “Pigen fra barak nummer ni”

    11. june 2025

    Borgerkrigen kommer til Bosnien. På det andet “bånd” fortæller Amira Smajic om at være i krigsfangelejr hos serberne. Hun bliver barberet skaldet, og søsteren får et hagekors snittet ind i næsen. Et rent helvede, som slutter, da en præst fra Schweiz hjælper Amira og hendes familie i sikkerhed i Danmark. Så Amira Smajic ender sin flugt i en barakby på Fyn. Hun kommer i dansk skole, men det går snart op for hende, at hun ikke er som de danske børn. 

  • 3. Bånd 3: “En spinkel mand med Johnny Bravo-hår” 

    19. june 2025

    Med en fin eksamen som erhvervsjurist i hånden vil en målrettet Amira Smajic ud på arbejdsmarkedet. Hun kommer til jobsamtale hos revisoren Johnny Hast Hansen, der driver sin virksomhed fra et parcelhus i Goldschmidtsvænget i Odense. Først har Amira Smajic svært ved at tro på, at Johnny Hast Hansen overhovedet har et revisionsfirma, men så tager han hende med ned i kælderen, hvor hun snart forsvinder ind i en verden, som trodser enhver forstand.

  • 4. Bånd 4: “Der er en grundsten, der skal fjernes, og så vælter det hele”

    26. june 2025

    Det fjerde bånd med Amira Smajic er næsten det mest interessante, for det handler om moral og etik. Ret og vrang. Motivforskning. Det er et kort interview, men rummer selve maggiterningen af de spørgsmål, vi så gerne vil have svar på. Hvorfor tør Amira Smajic at stille sig frem? Hvorfor vil hun tage bladet fra munden? Hvad driver hende? I dag er det en kendt sag, at Amira Smajic har været meddeler for politiet, og i dette interview kommer hun ind på netop sit samarbejde med dem. 

  • 5. Bånd 5: “Revisor for rockerne”

    03. july 2025

    Skyggeforretninger og krypterede telefoner. Hvis Johnny Hast Hansen er troldmanden, er Amira Smajic hans lærling, og i den egenskab kommer hun i kontakt med klienter, som færdes på skyggesiden. Blandt andre et medlem af den nystartede rockerklub Satudarah, der har brug for en revisor, som kan hjælpe dem med at få styr på tingene. Det ene tager det andet, og en dag står Amira Smajic foran Hells Angels’ rockerborg i Århus, hvor en politimand spørger hende om, hvad hun dog laver der.

  • 6. Bånd 6: “Kontoret i Palægade”

    10. july 2025

    Skal det rigtigt smage af fugl, skal man have kontor på en fin adresse i København. Og det får Amira Smajic, da hun åbner en filial i Palægade i København under Johnny Hast Hansens hat. Drømmene er store; kontoret skal tilbyde en pakkeløsning, som både har revision, forretningsrådgivning og juridisk hjælp på menukortet. Men presset er stort, det er krævende at være chef, og hvad gør man, når der pludselig dukker vrede klienter op, der føler sig bedraget og kræver et stort kontantbeløb udleveret på stedet?  

  • 7. Bånd 7: “Sorteper”

    17. july 2025

    Det syvende og sidste bånd i serien. Amira Smajic fortæller den helt utrolige historie om svindleren Sorteper, der bildte gældsplagede kriminelle ind, at han havde en bagdør til Skat og med et museklik kunne få slettet deres skattegæld. Naturligvis mod nogle procenter af den samlede gæld, de skyldte. Den limpind var der mange kriminelle, som hoppede på, og da sandheden kom for en dag, nemlig at det hele var løgn, blev Sorteper den mest jagede mand i den kriminelle underverden. Amira Smajic mødte ham selv hos Johnny Hast Hansen, tidligt i forløbet, og da hun så ham komme gående gennem revisorens have i Odense, tænkte hun med det samme, at han ligner skurken Sorteper fra Anders And. Og sådan kom Sorteper til at hedde Sorteper.