Den forgangne uges vigtigste internationale begivenhed var mødet mellem Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin. Jeg analyserer det i denne uges Fri Tænkning i lyset af et andet topmøde mellem Kinas og USA’s ledere for godt et halvt århundrede siden og spørger, hvordan vi skal forstå det nære forhold mellem Rusland og Kina og deres tilsyneladende held med at vinde Det Globale Syds opbakning til en ny global orden, hvor det er Vesten, der i stigende grad risikerer at komme i mindretal – ikke Kina og Rusland. Ifølge en amerikansk kommentator er en ufleksibel og usmidig amerikansk udenrigspolitik en væsentlig del af forklaringen.